Hjem
Rejste
med kurs mod en ikke væren
Gennem bølger af emotioner, så høje
Flød magtesløs rundt i et ocean af kampe
Ført af tilfældige vinde skabt i feber
Undgik behændigt de farligste skær, de fjendtligste kyster
Tabte kampen
fældet
af min egen grænseløse afhængighed
God nok
Mærkede før min død havet falde til havblik og himlen åbne sig
Kunne se noget
højere end vand
mildere end luft
Mærke livet vælte ind i mine øjne
Høre blide lyde
andet end bølgebrøl
Da blev hverdag sejr
Da kunne kursen sættes
hjem
til den forbandede kulturelle spændetrøje
jeg har lært at elske
at være en del af
i denne havn
hvor jeg kan eksistere
…. så længe